OM XRESOURCE

– VI HJÆLPER VIRKSOMHEDER TIL VÆKST OG BEDRE BUNDLINJE

Hos Xresource er vi specialister i forretningsudvikling og eksekvering af strategier, der fører til vækst og bedre bundlinje. Vi har siden 2004 samarbejdet med danske og internationale virksomheder, i alle størrelser og brancher.

Alle virksomheder har strategier, planer og mål, der er beskrevet i dokumenter og præsentationer – men eksekveringen lider, når det daglige arbejde skal passes og døgnet kun har 24 timer.

I tæt samarbejde med virksomhedens ledelse udarbejder Xresource handlingsplaner, der er konkrete og mulige at implementere, og som effektivt understøtter virksomhedens kort- og langsigtede mål. Handlingsplanerne eksekveres med hjælp fra vores erfarne rådgivere og undervejs videreudvikler vi planerne. Og vi slipper ikke arbejdet, før målet er nået.

Xresource er specialiseret indenfor tre hovedområder

  • Udvikling og optimering af virksomheder
  • Salgs- og marketingudvikling
  • M&A

DET SIGER VORES KUNDER

Vi leverer ekstra handlekraft til eksekvering af planer gennem sparring og “hands-on” styring af projekter og processer fra en stabsfunktion under ledelsen, som interim ledelse med dagligt ansvar og/eller som bisidder ved forhandlinger.

Vi har samlet en liste af gode eksempler på, hvor vi har gjort en forskel for vores kunder:

IT-startup mangedoblede sin værdi

En dansk IT-startup oplevede 3 år efter sin etablering, en stigning i efterspørgslen af produktet, men havde på grund af manglende struktur svært ved at følge med. Det gik både ud over omsætning og kundetilfredshed. På sin banks anbefaling tog virksomheden kontakt til Xresource. Der var ikke meget likviditet i selskabet, så gevinsten af samarbejdet skulle hurtigt realiseres.

 Xresource udarbejdede en klar og fokuseret strategi for virksomheden og i løbet af de første 12 måneder af samarbejdet mere end fordobledes kundegrundlag, omsætning og indtjening. Resultatet blev et betydeligt overskud.

 Xresources rådgivere fortsatte som en aktiv del af virksomheden og varetog selvstændigt kritiske opgaver indenfor organisation, salg/eksport, markedsføring, kontrakthåndtering og økonomi. I sidste ende deltog Xresource i udviklingen af M&A-projektet.

International kæde etablerede sig i Danmark

En international kæde i sundhedssektoren ønskede at udvikle og udvide sine aktiviteter i Danmark, og søgte derfor en dedikeret rådgiver med kendskab til det danske marked. Udover at Xresource tog aktivt del i udvælgelse, opsøgning og køb af danske aktiver, varetog Xresource marketingopgaverne forbundet med udvikling af kædens premium brand i Danmark og implementeringen af de nye aktiver.

Marketingarbejdet tog udgangspunkt i ambitiøse målsætninger om kendskab til brandet og tilgang af nye kunder gennem digital markedsføring. Planen blev eksekveret gennem samarbejde med kædens øvrige internationale afdelinger og en integreret marketingstrategi, der strakte sig over flere grene af digital markedsføring. Search, social media, direct mails og affiliate. Alle aktiviteter blev evalueret i forhold til målsætningerne, og indsatsen kunne mærkes. I nogle måneder blev der registreret dobbelt så mange nye kunder, sammenlignet med året før.

Detailvirksomhed under pres

Da en dansk detailvirksomhed flyttede til nye og større lokaler steg omkostningerne, så det var svært at fastholde en positiv bundlinje, hvilket resulterede i pres fra virksomhedens kreditorer.

Xresource analyserede driften og udviklingspotentialet i virksomheden og udarbejdede eksekveringsplaner for en række kritiske forretningsområder.

Xresource tog del i eksekveringen med interim ledelse i økonomiafdelingen, og varetog herunder forhandlinger med banker og potentielle investorer. Derudover implementerede Xresource en ny digital marketingstrategi og restrukturerede salgsafdelingen. Det sikrede momentum i processen og resulterede i stigende omsætningen og forbedret dækningsgrad.

I sidste ende blev virksomheden solgt til en større koncern.